Armbåndsvagt-holdet søger en vagtafvikler, der hjælper formanden og subformanden
Er du ansvarsbevidst, kan du holde hovedet koldt, er du serviceminded og kan du venligt informere gæsterne om, hvad de med deres festivalarmbånd har adgang til og ikke adgang til?
Så er det måske dig, vi søger på Armbåndsvagter-holdet til rollen som vagtafvikler.
Armbåndsvagter er holdet, der står for at tjekke ALLEs armbånd, når de går ind og ud af indgange på selve festivalpladsen, f.eks. at det kun er frivillige, der kommer ind i frivilligområdet eller kun er artister, der kommer ind i artistområdet.
Som vagtafvikler har du et stort ansvar for at vores hold løfter og lykkes med vores opgaver under selve afviklingen af Vesterland den 6. og 7. september. Du vil være formanden og subformandens tætteste samarbejdspartner, og du vil være med til at oplære de frivillige under Vesterland, kommunikere de frivillige under festivalen samt sikre, at de frivillige er trygge i ansvaret og opgaven.
Du bliver en del af en trio sammen med formand (Helle) og subformand (Sabrina), som overtog holdet i 2023. Der er allerede en flok af gode frivillige, der kender til at være armbåndsvagt. De sidste frivillige er vi, Helle og Sabrina, i fuld gang med at rekruttere, så vi kommer godt fra start.
Under afviklingen af Vesterland 2024 skal du regne med at være på vagt 8-12 timer begge dage, og et par timer torsdag.
Der skal altid være mindst to af os tilstede på pladsen, så vi sikrer, at alt kører som det skal, og så de frivillige ved, hvem de skal gå til, hvis der opstår spørgsmål eller udfordringer. Det er vigtigt at understrege, at armbåndsvagterne IKKE er security - Vesterland har heldigvis de skønneste security-folk, som armbåndsvagterne tilkalder, hvis der bliver behov for det.
Som vagtafvikler er det vigtigt at kunne gå forrest i forhold til motivation, god stil, god tone, god kommunikation, loyalitet overfor festivalen, hjælpsomhed og fællesskab overfor vores frivillige og festivalens gæster.
Vesterlands ønsker at alle hold får opbygget et særligt fællesskab, hvor det er trygt og rart - det skal du som vagtafvikler være med til af at bidrage til.
Før Vesterland holder formand, subformand og vagtafvikler et info-møde, så du som vagtafvikler bliver klædt godt på til opgaven. Torsdagen inden festivalen (5. september kl. 17.00 - 21.00) kommer vi og gør klar til festivalen samt deltager i fællesspisning. Den 6. - 7. september (og natten til den 8.) afvikler vi vores opgaver samt lukker ned natten til søndag.
PRAKTISK OM AT VÆRE FRIVILLIG VAGTAFVIKLER:
Alle frivillige skal være medlem af Foreningen Fanø Vesterland Festival. Det koster 100 kroner i kontingent om året.
Som tak for jeres indsats som vagtafvikler får du:
– Et frivillig-partoutarmbånd til Fanø Vesterland 2024 (værdi 1295 kroner - udsolgt)
- Dit særlige frivillig-armbånd giver dig adgang til vores hyggelige frivilligområde på festivalen. Her er der telt og gårdhave med siddepladser, og der er frivilligbaren, hvor du kan købe øl, vin, drinks og vand til billige priser (kun til dig selv).
- Et Vesterland-kort med penge på, du kan købe lidt mad eller drikke for under festivalen.
– En frivillig t-shirt: H2O x Fanø Vesterland.
– Invitation til frivilligfestivalen – festen holder vi på Fanø i 2025.
– Invitation til generalforsamlingen i 2025.
ANSØGNING:
Er du interesseret i at vide mere, så skriv til formand Helle Klitgaard på h.d.klitgaard@gmail.com eller ring på 26258521 (bedst efter kl. 16),
Du kan både ansøge ved at udfylde skemaet i Vesterlandjob herunder eller du kan sende din ansøgning til formand Helle på h.d.klitgaard@gmail.com. I din ansøgning skal du blot fortælle kort om dig selv samt, hvorfor denne rolle er interessant for dig.
Send din ansøgning hurtigst muligt, da vi besætter posten, så snart vi har fundet den rette.
Område |
Service |
Periode: |
Fanø Vesterland |
Krav |
Serviceminded og ansvarsbevidst |