Vi søger en reels-frivillig til SoMe

Under Fanø Vesterland 2023 skal vores SoMe-gruppe dokumentere festivalen via reels, stories og opslag på instagram og facebook - I skal vise smil, kærlighed, den særlige Vesterland-stemning, de iskolde økologiske fadøl, drinks, den fantastiske mad fra vores lokale restauratører, verdens sejeste frivillige, særlige musikalske oplevelser og meget andet.











I skal servicere vores gæster med relevant information, og I skal dele vores fotografer og videografers billeder og videoer på vores sociale medier.











På holdet har vi allerede to dygtige, skarpe frivillige, men vi søger to mere, der sammen kan arbejde med sociale medier under festivalen.











Vagterne er fordelt således, at man arbejder seks timer fredag og seks timer lørdag - altid sammen med sin SoMe-makker/makkerinde.











Vi søger frivillige, der i forvejen er (pisse)dygtige til sociale medier, og som kan formidle historier gennem billeder, video, reels og gode tekster.











Ansøg om at blive en del af SoMe-holdet ved at sende en mail til Stine@fanovesterland.dk med et par linjer om dig selv, og hvorfor du gerne vil være SoMe-frivillig.





Vi vil gerne se, hvad du kan på sociale medier med foto/video og tekster - send derfor noget af det, du allerede har produceret, med i din ansøgning.











PRAKTISK





Alle frivillige skal være medlem af Foreningen Fanø Vesterland Festival, der koster 100 kroner i kontingent om året fra juni til juni.











Som tak for jeres indsats får I:











– Et frivillig-partoutarmbånd til Fanø Vesterland 2023 (udsolgt)











- Dit særlige frivillig-armbånd giver dig adgang til vores hyggelige frivilligområde på festivalen. Her er der telt og gårdhave med siddepladser, og der er frivilligbaren, hvor du kan købe øl, vin, drinks og vand til billige priser (kun til dig selv).











- Et madkort med penge til ét måltid og/eller drikkevarer under festivalen.











– En frivillig t-shirt: H2O x Fanø Vesterland.











– Invitation til frivilligfestivalen – festen holder vi på Fanø i marts 2024.











– Invitation til generalforsamlingen i april 2024.



OBS. Hvis din ansøgning er sendt efter den 21. juni, så forvent længere svartid. Den 3. - 5. juli læser vi ansøgningerne til denne opgave og giver besked, om du er med på holdet eller ej.
Område Service
Periode: Fanø Vesterland
Krav Over 18 år