Nedtagningshold søger frivillige

Til Fanø Vesterland søger vi frivillige, der vil være med på nedtagningnsholdet, som sørger for at få pakket Fanø Vesterland godt sammen for 2023.



På nedtagningsholdet kommer du til at hjælpe med en række praktiske opgaver af forskellig art, så det er derfor vigtigt at du er klar på mere eller mindre fysisk arbejde. Opgaverne kommer bl.a. til at omfatte:

- nedtagning af hegn, cykelhegn og skilte

- generel oprydning (samle skrald, grene, mv.)

- nedtagning af pynt, som pakkes pænt sammen til næste år

- flytning af større elementer som borde/bænke, sofaer, køleskabe



Meget af nedpakket materiale samles og flyttes til vores lager, så opgaven omfatter også flytning fra festivalpladsen og organisering på vores lager.



På nedtagningsholdet siger du ja til i alt at arbejde 12 timer. Timerne fordeles i samråd med vores nedtagningsansvarlige Tina. Vi har brug for flest hænder søndag den 3. september - derfor skal du i din ansøgning skrive, hvis du ikke har mulighed for at tage en vagt på 8 timer søndag.



Hvis du har manitou certifikat må du gerne nævne det i din ansøgning.





MEDLEM AF FORENINGEN

Alle frivillige skal være medlem af foreningen Fanø Vesterland Festival. Det koster 100 kroner at være medlem af foreningen i et år. Medlemskabet gælder fra juni 2023 til juni 2024. Mere information om indmeldelsen i foreningen og betaling af kontingent kommer senere fra festivalens sekretariat.



SOM TAK FOR DINE FRIVILLIG-TIMER OG DIT MEDLEMSSKAB FÅR DU:

– Et frivilligarmbånd der gælder til hele festivalen (værdi 995,-).

– Frivilligarmbåndet giver dig adgang til frivillig-området, hvor du kan købe øl, vin, drinks og vand til billige priser. I frivilligområdet kan du også trække indenfor i teltet eller slappe af i frivilligområdets hyggelige gårdhave.

– Et Vesterland-kort med lidt penge på til mad/drikke under din vagt.

– En frivillig t-shirt fra H2O x Fanø Vesterland.

– Invitation til frivilligfesten – festen holder vi på Fanø i marts 2024.

– Invitation til generalforsamlingen i 2024.



Hvis du har nogle spørgsmål er du meget velkommen til at kontakte forkvinde Tina Kiholm på mail tak6760@gmail.com.

Område Nedtagning
Periode: Fanø Vesterland
Krav Over 18 år, højt humør