Kan du tage ansvaret for Fanø Vesterlands æstetiske look?

På Fanø Vesterland værner vi meget omkring det visuelle udtryk som gæsterne oplever på festivalpladsen, og derfor søger vi nu en formand/kvinde og subformand/kvinde, som vil tage ansvaret for Æstetikken.



Opgaverne på Æstetikken er, at man går rundt på pladsen og holder øje med, om festivalen stadig er smuk, når musikken spiller - det kan være, at en bænk er væltet, en sofa står et forkert sted, pynt der er røget ned eller andet, der lige skal fikses af Æstetikken, så pladsen fortsat er smuk.



Vi søger to personer, som vil agere formand/kvinde og subformand/kvinde og tage ansvaret for holdet under festivalen.



Som formand/kvinde og subformand/kvinde har du ansvaret for rekruttering af holdets frivillige (festivalens frivillighedschef hjælper dig, og vi er allerede i gang med at finde gode frivillige til holdet), kommunikation med dine frivillige, vagtplan i Vesterlandjob, oplæring af dine frivillige og afvikling af Æstetikken under festivalen.



Under afviklingen af Fanø Vesterland skal der altid være mindst én formand/kvinde eller subformand/kvinde til stede på holdet så vi sikrer, at alt kører som det skal, og så de frivillige ved hvem de skal gå til hvis der opstår spørgsmål eller udfordringer.



Som formand/kvinde og subformand/kvine er det vigtigt at kunne gå forrest i forhold til motivation, god stil, god tone, god kommunikation, loyalitet overfor festivalen, hjælpsomhed og fællesskab overfor dine frivillige og festivalens gæster. Fanø Vesterland ønsker, at alle hold for opbygget et særligt fællesskab, hvor det er trygt og rart - det skal du som formand/kvinde og subformand/kvinde gå forrest for at skabe på dit hold.



SOM TAK FOR DINE FRIVILLIG-TIMER SOM FORMAND/SUBFORMAND OG DIT MEDLEMSKAB FÅR DU:



- Et frivilligarmbånd der gælder til hele festivalen (værdi 995,-)

- Frivilligarmbåndet giver dig adgang til frivillig-området, hvor du kan købe øl, vin, drinks og vand til billige priser. I frivilligområdet kan du også trække indenfor i teltet eller nyde festsalen fra frivillige områdets hyggelige gårdhave

- Et Vesterland-kort med 500 kr på til mand/drikke under festivalen

- En frivillig t-shirt fra H2O x Fanø Vesterland

- Seminar for alle formænd/subformænd (en faglig og festlig dag på Fanø)

- Invitation til frivilligfesten - festen holder vi på Fanø i marts 2024

- Invitation til generalforsamlingen i 2024
Område Service
Periode: Fanø Vesterland
Krav Over 18 år, højt humør