Kan du tage ansvaret for opbygning og nedtagning af den store scene på Fanø Vesterland?

Til Fanø Vesterland søger vi en ny formand/kvinde og subformand/kvinde, som kan have ansvaret for holdet af frivillige til opbygning og nedtagning af den store scene.



Holdet arbejder onsdag, torsdag, nogle sene aften timer lørdag samt søndag morgen.

Vagterne for holdets frivillige er fordelt således:

Vagt 1:

Onsdag kl. 9 - 19

+

Søndag kl. 9 - 19

Da vagterne ligger udenfor selve festivalens afvikling hører timerne onsdag og søndag sammen.



Vagt 2:

Torsdag kl. 9 - 19

Lørdag kl. 23.30 - 03.30

Da vagterne ligger udenfor selve festivalens afvikling hører timerne torsdag og lørdag sammen.



Vagt 3:

Torsdag kl. 9 - 19

+

Søndag kl. 9 - 19



Vagterne fordeles i samarbejde med holdets formand. Der er forplejning under arbejdet.



Som formand/kvinde og subformand/kvinde har du ansvaret for rekruttering af holdets frivillige (festivalens frivillighedschef hjælper dig, og vi er allerede i gang med at finde gode frivillige til holdet), kommunikation med dine frivillige, vagtplan i Vesterlandjob, oplæring af dine frivillige og afvikling af at bygge scenen før festivalen og pille den ned efter festivalen.



Scenen bygges op og pilles ned i samarbejde med vores gode samarbejdspartnere AllStage, så de frivillige ved, hvad de skal gøre.



Under afviklingen af at sætte scenen op og tage den ned, skal der altid være mindst én formand/kvinde eller subformand/kvinde til stede, så vi sikrer, at alt kører som det skal, og så de frivillige ved hvem de skal gå til hvis der opstår spørgsmål eller udfordringer.



Som formand/kvinde og subformand/kvine er det vigtigt at kunne gå forrest i forhold til motivation, god stil, god tone, god kommunikation, loyalitet overfor festivalen, hjælpsomhed og fællesskab overfor dine frivillige og festivalens gæster. Fanø Vesterland ønsker, at alle hold for opbygget et særligt fællesskab, hvor det er trygt og rart - det skal du som formand/kvinde og subformand/kvinde gå forrest for at skabe på dit hold.



SOM TAK FOR DINE FRIVILLIG-TIMER SOM FORMAND/SUBFORMAND OG DIT MEDLEMSKAB FÅR DU:

- Et frivilligarmbånd der gælder til hele festivalen (værdi 995,-)

- Frivilligarmbåndet giver dig adgang til frivillig-området, hvor du kan købe øl, vin, drinks og vand til billige priser. I frivilligområdet kan du også trække indenfor i teltet eller nyde festsalen fra frivillige områdets hyggelige gårdhave

- Et Vesterland-kort med 500 kr på til mand/drikke under festivalen

- En frivillig t-shirt fra H2O x Fanø Vesterland

- Seminar for alle formænd/subformænd (en faglig og festlig dag på Fanø)

- Invitation til frivilligfesten - festen holder vi på Fanø i marts 2024

- Invitation til generalforsamlingen i 2024



OBS. Sidder der en forening derude, der er interesseret i at tage ansvaret for opbygning og nedtagning af scene, være en del af frivilligheden i Fanø Vesterland OG tjene penge til foreningskassen? Så er det også en mulighed. Ved interesse sender I en mail til frivillighedschef Stine Lindharth på stine@fanovesterland.dk hurtigst muligt.
Område Opstilling
Periode: Fanø Vesterland
Krav Over 18 år