Vi søger holdleder til krea 2024

Er du god til at skabe struktur, planlægge, have flere bolde i luften, koordinere og afvikle dine planer i et kreativt miljø sammen med et stort hold af frivillige?

Så er det måske dig, vi søger som frivillig holdleder for vores kreahold 2024.

Kreaholdet består af cirka 45 frivillige, der procuderer pynt til Vesterland under to workshops i maj/juni samt indretter festivalpladsen dagen før festivalen (5. september).
Og det er dig som holdleder, der kommer til at være tovholder på både workshops og indretningsdagen. Du er heldigvis ikke alene - du skal nemlig finde dig en makker/makkerinde til at tage ansvaret for holdet sammen med dig, og derudover bliver du holdt i hånden af Stine, frivillighedschef i Vesterland, alt det, du har brug for.

Som holdleder får du overleveret en plan af festivalens ledelse for, hvad der skal produceres til de to workshops i maj/juni. Datoerne for workshops fastlægges sammen med dig. Vi kan afsløre, at der blandt andet skal laves drømmefangere, flakonringe, males dåser og meget andet til de to workshops. Heldigvis har vi i 2024 uarbejdet en drejebog, så du nemt kan slå op og se, hvordan de forskellige ting laves og hvilke materialer, I skal bruge.

Eksempler på konkrete opgaver for dig:
- Møder med frivillighedschef Stine (f.eks. om workshops, indkøb, indretningsdagen, områdeansvarlige til indretningsdagen, evaluering mm).
- Møder med dine områdeansvarlige.
- Lave vagtplan og tilmelding til workshops.
- Rekruttere 2 krea-runnere der kan være dine praktiske hjælpere før/under og efter både workshops og indretningsdagen.
- Evt. rekruttere nye frivillige, hvis der er ledige pladser på Krea 2024.
- Uddele områdeansvar til indretningsdag.
- Planlægge workshops og indretning sammen med Stine.
- Afvikle workshops med hjælp fra dine krea-runnere.
- Planlægning og koordinering med områdeansvarlige før og under indretningsdagen.
- Omsorg for holdets frivillige og skabe fællesskab for holdet.

Vi vurderer, at du som holdleder og din makker/inde arbejder omkring 80 frivillige timer hver i forbindelse med ansvaret for Krea.

Det er ikke barnemad af være holdleder for kreaholdet, men det er en sjov og spændende rejse - og vi lover dig, at når musikken spiller under Vesterland 2024, og du kan kigge rundt og se alt det Kreaholdet har skabt på festivalpladsen, så får du kuldegysninger - det gør vi på festivalkontoret i hvert fald.

Er du interesseret i at vide mere, så skriv til frivillighedschef Stine Lindharth på stine@fanovesterland.dk eller ring på 27575496 (telefontid i hverdage mandag - fredag kl. 8.00 - 16.00).

Send din ansøgning hurtigst muligt, da vi besætter posten, så snart vi har fundet den rigtige.

PRAKTISK OM AT VÆRE FRIVLLIG FORMAND/KVINDE:
Alle frivillige skal være medlem af Foreningen Fanø Vesterland Festival. Det koster 100 kroner i kontingent om året.

Som tak for jeres indsats som formand/kvinde & subformand/kvinde får I:
- Et frivillig-partoutarmbånd til Fanø Vesterland 2024 (værdi 1295 kroner - udsolgt)
- Dit særlige frivillig-armbånd giver dig adgang til vores hyggelige frivilligområde på festivalen. Her er der telt og gårdhave med siddepladser, og der er frivilligbaren, hvor du kan købe øl, vin, drinks og vand til billige priser (kun til dig selv).
- Et Vesterland-kort med 500 kroner på, du kan købe mad, drikke eller merch for under festivalen.
- En frivillig t-shirt: H2O x Fanø Vesterland.
- Invitation til frivilligfestivalen – festen holder vi på Fanø i 2025.
- Invitation til generalforsamlingen i 2025.
- Invitation til seminar i 2024 - en faglig og festlig dag sammen med andre holds holdledere.
- Mulighed for gratis overnatning til Vesterland 2024 i sovesal med andre holdledere.
Område Øvrige
Periode: Hele året
Krav Over 18 år