Vi søger runnere til Vesterland 2024

OBS. Annoncen er opdateret 6/5.





Er du god til at holde hovedet koldt og prioritere opgaverne, selvom du måske skal løse flere ting på én gang?





Er du en hamrende god bilist, er du serviceminded, har du en stor ja-hat, og kan du være omkring kendte mennesker uden at blive starstrucked?





Så er det måske dig, vi søger som runner til Vesterland 2024.





På runnerholdet er I i alt 8 frivillige, hvor I er 2-3 personer på arbejde ad gangen. Som runner er du tilknyttet artistgården, backstage og pladsen - det er dig, der skal køre artister til/fra festivalpladsen og det er dig, der henter alverdens ting rundt omkring på Fanø.





Det er kun den ansvarlige i artistgården eller én af festivalens tre ansatte, der giver dig runner-opgaver.





Som runner arbejder du 6 timer fredag og 6 timer lørdag - det vil sige, at du arbejder 12 timer i alt under Vesterland.





Dine 12 frivillige arbejdstimer er fordelt fra kl. 8.00 - 02.00.





En vagt kunne f.eks. være sammen sat på følgende måde:


6 timer fredag fra kl. 08.00 - 14.00 og 6 timer lørdag fra kl. 20.00 - 02.00.





Det er ikke tilladt at have drukket alkohol, når du møder ind på din vagt - det er ikke tilladt at drikke alkohol under din vagt.





Alle frivillige skal være medlemmer af Fanø Vesterlands Festivalforening. Det koster 100 kroner og betales via bank eller MobilePay.


Læs om goderne som frivillig på Vesterlands hjemmeside: https://fanovesterland.dk/frivillig/





Ansøg om at blive en del af runnerholdet via formularen herunder - eller send dit spørgsmål til frivillighedschef Stine på stine@fanovesterland.dk.





Vær opmærksom på længere svartid grundet ferie - jeg er tilbage på festivalkontoret tirsdag den 28. maj og går om bord i ansøgninger straks herefter.
Område Service
Periode: Fanø Vesterland
Krav Kørekort, serviceminded, god til at have mange bolde i luften,